Danske skoleelever har størst viden om demokrati
Skrevet af Louise
Danmark indtager førstepladsen i en ny international undersøgelse af 8. klasseelevers politiske dannelse. 24 lande har deltaget i undersøgelsen, der viser, at ingen lande klarer sig bedre end Danmark, når det kommer til elevernes viden om demokrati, politik og samfundsforhold. Til gengæld er de danske elever de mindst tilbøjelige til at omsætte deres viden til politisk engagement og aktiv deltagelse i demokratiet.